Plan om at droppe visumgebyrer
Den britiske regering undersøger et forslag om at afskaffe visumgebyrer for verdens største talenter. Ifølge embedsmænd har det potentiale til at styrke den britiske økonomi, især inden for innovationsrelaterede sektorer. Premierminister Keir Starmers regering har gjort det klart, at den ønsker at bevare Storbritanniens konkurrenceevne i forhold til andre udviklede lande.
I øjeblikket skal hovedansøgere bruge 766 pund på Storbritanniens Global Talent Visa. Samlet set kan gebyrerne koste over 1.500 pund for hver ansøgende familie. Som sådan rapporterer immigrationskonsulenter, at mange kandidater har følt sig afskrækket fra at ansøge fra disse stillinger.
Hvorfor nu?
Beslutningen kommer, mens den globale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft intensiveres. Især har USA for nylig hævet gebyrerne for H-1B-visum med mere end 20 %, så det nu koster 100.000 dollars. Derfor ser Storbritannien en mulighed for at positionere sig som en mere overkommelig løsning.
Derudover håber finansministeriet, at talentdrevet vækst vil opveje den svage produktivitet. Planen kan komme med i regeringens budgetredegørelse, som er planlagt til den 26. november.
Tidligere havde Storbritannien lanceret et Global Talent Drive for at tiltrække verdens dygtigste talenter. En tilsvarende taskforce skulle rapportere direkte til premierministeren.
Hvem er kvalificeret? Globalt talentvisum
Ifølge forslaget vil kandidater fra verdens fem bedste universiteter være berettiget til gratis ansøgninger. Specielt vindere af prestigefyldte priser inden for videnskab, kunst og digitale områder kunne også få gavn af det. Derfor hævder tilhængerne, at afskaffelse af gebyrer vil skabe en magnetisk effekt for innovatører.
Eksperter understreger også behovet for at overveje de immigrationsrelaterede omkostninger for globalt konkurrencedygtige forskere.
“For at tiltrække globale talenter skal vi i sidste ende kunne tilbyde finansiering og selvstændighed og gøre overgangen så smidig som muligt”, siger Jamie Arrowsmith, direktør for UK International.
Visumfordele og forventninger
Desuden viser regeringsdata, at Storbritannien udstedte over 6.000 investor-, forretningsudviklings- og talentvisa i 2024. Til sammenligning udstedte USA over 400.000 H-1B-visa samme år. Derfor kan en afskaffelse af gebyrerne øge antallet af britiske visa betydeligt.
Politikken vil også styrke Storbritanniens ambition om at blive et knudepunkt for kunstig intelligens, bioteknologi og ren energi. Tilsvarende mener industrigrupper, at en hurtigere tilstrømning af eksperter vil forbedre konkurrenceevnen i nye sektorer.
De kommende udfordringer
Kritikere advarer dog om, at initiativet kan dræne millioner fra indenrigsministeriets indtægter. Navnlig genererede visumgebyrer omkring 1,5 milliarder pund i 2024, hvilket dækker administrative omkostninger. At fjerne dem kan derfor kræve omfordeling af midler fra andre afdelinger.
Desuden kan definitionen af “toptalent” vise sig at være omstridt. Skeptikere sætter spørgsmålstegn ved, om gebyrfritagelser kun skal gælde for elitekandidater eller bredere kategorier. Uden klare kriterier risikerer planen at virke uretfærdig eller dårligt målrettet.
Global visumkontekst
Andre lande er også i gang med at omforme deres immigrationsrammer. Canada har f.eks. for nylig strømlinet sit visumprogram for teknologiarbejdere. Som følge heraf er konkurrencen om at tiltrække højtuddannede migranter hård.
Derfor er Storbritannien under pres for at handle hurtigt. Hvis Storbritannien udsætter det, kan konkurrenterne sikre sig de klogeste hoveder først.
Konklusion
Kort sagt kan afskaffelsen af visumgebyrer markere et afgørende skift i Storbritanniens tilgang til indvandring. Overordnet set har politikken til formål at tiltrække de bedste hoveder og samtidig skabe vækst. Men embedsmændene skal afbalancere de økonomiske ambitioner med de finansielle realiteter og den politiske kontrol.
Iagttagere afventer nu november måneds budget for at få det bekræftet. Indtil da vil debatten om talent, muligheder og omkostninger fortsat være central for Storbritanniens fremtidige strategi.
Foto: Freepik
